Udskriv

Søg

Syv principper

Del på: 

For alle mennesker falder lungefunktionen med alderen, og jo ældre man bliver, jo hurtigere vil man opleve åndenød. 

Har man en lungesygdom, kan evnen til at opfylde kroppens behov for ilt være nedsat. Får kroppen ikke ilt nok, kan det resultere i nedsat energi, udmattelse og åndenød i de daglige gøremål. Nogle oplever også anfald af angst i forbindelse med åndenød. 

  • Har du svært ved at følge med jævnaldrende, når I går sammen? 
  • Oplever du åndenød under daglige gøremål, som for eksempel brusebad, støvsugning og madlavning?
  • Siger du nej til at deltage i sociale arrangementer pga. angst eller fordi du ikke har overskud til det? 
  • Har du svært ved at spise nok, fordi selve måltidet udmatter dig? 

Kan du genkende ovenstående eksempler fra din hverdag, så kan du have gavn af at lære de energibesparende arbejdsmetoder at kende. 

Energibesparende arbejdsmetoder handler om bevidst brug af vejrtrækning og energi. Det betyder ikke, at du skal gøre mindre, men at du skal tænke igennem, hvad du bruger kræfterne på, og hvordan du udfører de forskellige aktiviteter. Økonomisering af kræfterne kan gøre det muligt i højere grad at gennemføre ønskede gøremål, herunder også træning. 

Fysisk træning er vigtig og kan blandt andet forbedre dit iltoptag, styrke dine muskler, reducere åndenød under dine daglige gøremål og have en positiv indvirkning på humøret. For mennesker med en lungesygdom kan dét at arbejde energibesparende i dagligdagen være en forudsætning for at have overskud til at træne. 

Mange mennesker med lungeproblemer kan opleve problemer med at spise og drikke. Er du interesseret i at vide mere, kan du søge viden  på Ergoterapeutforeningens hjemmeside, etf.dk

De energibesparende arbejdsmetoder baseres på

7 Principper
  1. Prioritering

  2. Planlægning

  3. Tempo

  4. Vejrtrækningsteknik

  5. Arbejdsstillinger

  6. Tilpasning af fysiske omgivelser

  7. Brug af hjælpemidler

Disse principper kan benyttes efter individuelle behov. Herunder følger en gennemgang af de enkelte principper.

 
Har du behov for yderligere rådgivning i energibesparende arbejdsmetoder, har du mulighed for at få kontakt til en ergoterapeut i kommunen eller på sygehuset.
Tal med din praktiserende læge omkring mulighederne. 

 

Senest opdateret: 17. oktober 2016