Udskriv

Søg

Dokument 6: Erklæring om medlemsdemokrati i Ergoterapeutforeningen

Del på: 

Vedtaget på Ergoterapeutforeningens Repræsentantskab, November 2007

Ergoterapeutforeningen ejes af medlemmerne Ergoterapeutforeningen er en forening, som ejes af alle de ergoterapeuter, som er medlemmer af foreningen. Foreningen består kun i kraft af medlemmernes beslutning om fortsat at bidrage til et professionsbaseret fællesskab. Foreningen bæres af et økonomisk kollektiv, men der er ingen aktionærer eller interessenter, som skal tjene penge på foreningens virksomhed.

Ergoterapeutforeningens formål

Ergoterapeutforeningens formål er at varetage ergoterapeuters interesser. Disse interesser er præciseret i vedtægternes § 2, hvor der står, at foreningen skal:

  • Støtte medlemmerne i deres arbejdsliv
  • Sikre medlemmerne de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår
  • Være drivkraft i ergoterapifagets udvikling
  • Påvirke samfundsudviklingen ud fra en ergoterapeutisk synsvinkel
  • Skabe muligheder og rammer for netværksdannelse blandt medlemmerne

Foreningens formål fastlægger således, at foreningen skal yde forskellige former for ”interessevaretagelse” for ergoterapeuter – og denne interessevaretagelse foregår i et aktionsfelt mellem konkrete serviceydelser til medlemmerne selv og mere komplekse politiske aktiviteter – på ergoterapeuters vegne – for at styrke ergoterapeuters faglige interesser både på et individuelt og et samfundsmæssigt plan.

Ergoterapeutforeningen lever af og bygger på ergoterapeuters medvirken

Gennem det repræsentative demokrati er medlemmerne repræsenteret i det daglige arbejde i foreningen gennem de fem fuldtidshonorerede politisk valgte, dvs. landsformanden, næstformanden og de tre regionsformænd. Derudover har foreningen ansat medarbejdere, som professionelt arbejder med mange forskellige opgaver, som leveres til medlemmerne via konkrete produkter og viden, vejledning, rådgivning, information m.v.

Grundlæggende fungerer både de ansatte medarbejdere og de valgte politikere på grundlag af holdninger, ønsker og mål, som udspringer af samspillet mellem på den ene side ergoterapifaget og de udøvende ergoterapeuter (det, vi samlet set kalder professionen) og på den anden side samfundet. Ergoterapeutforeningen agerer som organisation direkte i netop dette spændingsfelt mellem profession og samfund – og foreningens virksomhed indeholder både serviceaspektet og interessevaretagelsesaspektet i forhold til medlemmerne.

Dermed er Ergoterapeutforeningen som fagpolitisk aktør helt afhængig af, at der er en både menneskelig og holdningsmæssig direkte adgang til og fra foreningens medlemmer.Foreningen kan med andre ord kun levere service til eller være talerør for ergoterapeuter med ergoterapeuters aktive medvirken. Ergoterapeuter skal ytre sig, så foreningen bæres af medlemmerne. Foreningen udvikler relevant service gennem viden om og i dialog med ergoterapeuter. Foreningen kan kun opstille mål – og vide, om målene nås – gennem direkte kontakt med, indsigt i og medspil fra medlemsgruppen. Foreningens politik og beslutninger er værdiløse, hvis de ikke anerkendes af ergoterapeuter og bæres af ergoterapeuter i handling og holdning.

Kort sagt – Ergoterapeutforeningen kan kun agere, hvis medlemmerne direkte er aktive i deres forening – enten gennem personlig tilstedeværelse og medvirken, gennem de repræsentative kanaler, gennem dialog, gennem stabilt medlemskab – eller på alle de øvrige måder, hvorpå det er muligt for en medlemskreds at medvirke i deres kollektive professionsfællesskab.

Formelle demokratiske spilleregler for indflydelse og dialog

Når Ergoterapeutforeningen kun kan udøve sin funktion gennem medlemmernes deltagelse, er det livsnerven i Ergoterapeutforeningen, hvordan spillereglerne for indflydelse og dialog udformes og praktiseres i foreningen. Gennem foreningens vedtægter er det fastlagt, efter hvilke formelle spilleregler kollektivet af ergoterapeuter har aftalt, hvordan foreningen skal bygges op og agere. Der er fastlagt en struktur med Repræsentantskab, Hovedbestyrelse og regionsbestyrelser.

Der er fastlagt opgaver for bestyrelserne og for landsformand, næstformand og regionsformænd. Der er fastlagt valgperioder, valgprocedurer og opstillingsregler. Der er fastlagt pligter og ansvar for både forening og medlemmer – og der er dermed gennem en række vedtægtsmæssige formalia formuleret en holdning til, hvordan en god og hensigtsmæssig fælles forening kan udfoldes i praksis. Dette er det formelle demokrati i Ergoterapeutforeningen.

Spilleregler for det praktiske demokrati i Ergoterapeutforeningen

Det formelle demokrati skal bæres af konkrete mennesker og deres handlinger i praksis. Derfor er det også vigtigt at beskæftige sig med, hvordan det uformelle (i betydningen: ikke vedtægtsbestemte) demokrati praktiseres i foreningen. Man kan sige, at vedtægterne fastlægger en række demokratiske intentioner.

Men det rejser det vigtige spørgsmål: Hvordan realiseres vedtægternes
demokratiske intentioner i praksis?

Viden, tilgængelighed og ytringsmuligheder Ergoterapeutforeningen ønsker at udpege tre grundlæggende forhold som midler til at realisere en demokratisk forening i praksis. Det er disse demokratiske forhold, som Ergoterapeutforeningen vil forpligte sig til, gennem hele sin praksis, at styrke,støtte og udvikle.

Den første er medlemmernes viden

Viden om deres fag, viden om deres forening. Viden er helt afgørende for, at den enkelte ergoterapeut kender sin forening, og for at foreningens handlinger og aktiviteter bliver synlige for medlemmerne. Viden skaber gennemsigtighed, og viden er afgørende for at det enkelte medlem kan mærke sit professionelle fagfællesskab med andre ergoterapeuter gennem foreningen, kan danne sig et overblik over fagets udfoldelse i samfundet og kan agere som demokratisk individ – dvs. som aktiv deltager i sit eget arbejdsliv og i samfundslivet mere bredt.

Ergoterapeutforeningen skal derfor i ét og alt have formidling til medlemmerne, som et af de tre væsentligste midler til at realisere en demokratisk forening i praksis. Information skal målrettes. Foreningen skal derfor differentiere mellem medlemsgrupperne, være bevidst om de forskellige behov for viden, som forskellige ergoterapeuter og grupperinger af ergoterapeuter har brug for – og udvikle alle de relevante formidlingsformer og -anledninger, som foreningen overhovedet kan. I løbende dialog med selv samme medlemsgrupper om deres behov og ønsker.

Dette er medlemsdemokratiets første forudsætning.

Den anden er tilgængelighed

Adgang og tilgængelighed til foreningens instanser og nøglepersoner er helt afgørende for medlemmerne, både som enkeltmedlemmer og som gruppe(r). Det skal være muligt at ringe til sin forening, møde sin forening i form af forskellige arrangementer, opleve sin forening som aktiv på ergoterapeuters vegne, tale med konkrete mennesker, enten medarbejdere eller politisk valgte og få de rigtige svar eller udtrykke sin holdning.

Medlemmerne skal opleve velvilje, at der bliver lyttet til dem, at der bliver talt professionelt og værdigt til dem, og at de i alle forhold mødes med respekt og i tillid – uanset hvem de er, ellerhvad anledningen til deres henvendelse er.
Dette er medlemsdemokratiets anden forudsætning.

Den tredje forudsætning er medlemmernes ytringsmuligheder

At have ytringsmuligheder betyder, at man som medlem skal have realistiske muligheder for at formulere sine holdninger til forskellige spørgsmål. Det er en del af ytringsmuligheden, at man som medlem kan vælge repræsentanter til f.eks. Hovedbestyrelse og landsformand og næstformand m.fl. Men at have ytringsmulighed i praksis – i hverdagen – betyder, at medlemmet i personligt skal have mulighed for at sige noget, blive spurgt, svare og gives anledninger og opfordringer til at formulere, hvad man mener.

Foreningens medarbejdere og politisk valgte skal derfor konstant være bevidst om og udvikle sine dialogformer med medlemmerne, så medlemmerne får flest mulige anledninger og former til at lade deres stemmer høre. Det kan for eksempel ske på mails, på nettet, gennem bladet, via medlemsundersøgelser, quick-pols eller fokusgruppeinterviewsog på medlemsmøder.
Dette er demokratiets tredje forudsætning.

Senest opdateret: 15. december 2016