Ergoterapi handler om at være aktiv frem for passiv, og udnytte alle ressourcer hos og omkring borgeren.
Ergoterapeuter er specialister i aktivitet og deltagelse
Ergoterapeuter har gennem professionens historie i Danmark haft til opgave at sikre, at bestemte grupper af borgere kan forblive aktive i deres hverdagsliv, arbejdsliv og som deltagere i samfundet.
Vilkår for aktivitet og deltagelse er en kombination af borgerens egne ressourcer, helbredsforhold, livsstil og omgivelsernes krav og indretning.
Ergoterapiens mål er at sikre en ønsket og nuanceret hverdag, som tager hensyn til både fysiske, psykiske og sociale forhold. Det sker dels gennem træning i de daglige aktiviteter, som borgeren selv prioriterer højest, og dels gennem indretning af understøttende omgivelser i borgerens hjem, på arbejdspladsen og i det øvrige nærmiljø.

Hvad gør ergoterapeuter?
- Undersøgelse/aktivitetsanalyse/udredningRehabilitering/behandling/genoptræning
- Kompensation (hjælpemidler, velfærdsteknologi, personlig støtte, boligændringer)
- Rådgivning/vejledning til borgere, pårørende, andre faggrupper og beslutningstagere