Udskriv

Søg

Hvad laver en ergoterapeut?

17 udvalgte arbejdsområder

Hvad laver en ergoterapeut?
Del på: 

Grundlaget for ergoterapi er den betydning, som menneskets aktiviteter og deltagelse i hverdagslivet har for sundhed og livskvalitet. Det er i sin aktive hverdag, at den enkelte person lever. De ergoterapeutiske ydelser favner bredt, ligesom der er stor variation i ansættelsessteder. Ergoterapeuter arbejder f.eks. på sygehuse, i kommunale forvaltninger, hos private virksomheder, på institutioner, på uddannelsessteder, i jobcentre, eller i egen privat virksomhed. 

1. Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering iværksættes, når en borger får problemer med at klare sine daglige gøremål, og målet er aktivt at støtte borgerne til at være længst og bedst muligt i eget liv.

Ergoterapeuter bidrager i hverdagsrehabilitering igennem bl.a.:
  • Undersøgelse, analyse og beskrivelse af hverdagen ud fra borgerens egne prioriteringer, livshistorie og ressourcer
  • Omsætning af konkrete mål til praktiske hverdagshandlinger og dermed udvikling af borgerens fortsatte motivation for aktivitet
  • Vejledning af andre faggrupper i at understøtte borgerens aktive håb og mål

Læs mere på www.etf.dk/hverdagsrehabilitering 

2. Ældre på plejecentre

Borgere på plejecentre har fortsat brug for aktivitet og deltagelse samt genoptræning og rehabilitering. Den ergo­terapeutiske indsats har især fokus på ældres mulighed for meningsfuld og tilfredsstillende aktivitet i egen dagligdag og at deltage i samfundslivet. Midlerne til dette er rehabilitering, træning og vedligeholdelse af fysiske, psykiske og sociale faktorer. 

Læs mere på www.etf.dk/ergoterapi-paa-plejecentre

3. Hjælpemiddelformidling

Ergoterapeuter arbejder i hjælpemiddelformidlingen med produkter eller foranstaltninger, som er særligt tilpasset den enkelte borger med aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger for at afhjælpe de praktiske problemer, som borgeren har.

Den ergoterapeutiske indsats har bl.a. følgende formål:
  • Kompensation for nedsat evne, funktion eller tilgængelighed, sådan at personen bliver i stand til at føre et hverdagsliv, socialt liv og arbejdsliv sammen med andre borgere 
  • Forebygge arbejdsskader hos pleje­personale, ofte i forbindelse med plejeopgaver 
  • Forebygge forværring af helbreds­tilstand eller livssituation
Det er pudsigt. Når jeg tænker tilbage på det i dag, oplevede jeg det ikke som træning. Det var bare en tur, og så var det irriterende, at jeg ikke kunne klare det hele selv.
Line på 19 år, der efter en ulykke lever med en hjerneskade i lillehjernen.

Læs mere på www.etf.dk/velfaerdsteknologi-og-hjaelpemidler

4. Neurorehabilitering

Ergoterapi i neurorehabilitering er rettet mod undersøgelse og behandling af personer, der har pådraget sig en hjerneskade f.eks. som følge af en blodprop, en hjerneblødning eller en ulykke.

5. Psykiatri

Ergoterapeuter er ansat i hospitalspsykia­trien, distriktspsykiatrien og socialpsykia­trien. Den ergoterapeutiske indsats sker i samarbejde med patienten og består af særligt tilrettelagte forløb, hvor formålet kan være at stabilisere patienten i en struktureret og varieret hverdag. Ergoterapeuter tager udgangspunkt i de forandringer og aktivitetsproblemer i dagligdagen, som den psykiske lidelse har medført,  eller som ønskes forebygget for den enkelte. 

Læs mere www.etf.dk/psykiatri

6. Arbejdsrehabilitering

Ergoterapeuter er samarbejdspartnere bl.a. på jobcentrene ift. rehabiliteringsplaner og ressourceforløb med henblik på jobskabelse eller fastholdelse.

Læs mere på www.etf.dk/arbejdsrehabilitering og i pjecen Ergoterapeuter i arbejdsrehabilitering

7. Børn og unge

Jeg vil gerne takke ergoterapeuten for, at jeg har det, som jeg har det i dag. Det har været strengt ind i mellem, men det har været det hele værd. De små hverdagsting betyder så meget, og for mig er det en frihed at kunne lave frikadeller, komme ind i bilen og deltage aktivt i mine børnebørns liv.
Else, der har været gennem et rehabiliteringsforløb efter gentagne fald.

Læs mere på www.etf.dk/boern-og-unge og i publikationen Alle børn har ret til en hverdag - fem børnecases

8. Velfærdsteknologi

Over to tredjedele af alle ergoterapeuter har berøring med hjælpemidler og velfærdsteknologi i det daglige arbejde. Ergoterapeuter spiller en central rolle i udviklingen af nye velfærdsteknologiske løsninger, og kan lave innovation i samspil med brugerne.

Læs mere på www.etf.dk/velfaerdsteknologi-og-hjaelpemidler

9. Visitation

Mange ergoterapeuter arbejder med visitationsopgaver i kommunerne. Denne myndighedsfunktion kan bl.a. omfatte visitation til træning, bolig, hjælpemidler samt praktisk og personlig hjælp. I de fleste kommuner sker visitationen til træning samtidig med visitation til kompenserende foranstaltninger. På den måde sikres en sammenhængende indsats for borgere, der skal rehabiliteres efter sygdom eller ulykke

10. Arbejdsmiljø/ergonomi

Ergoterapeuter indenfor arbejdsmiljø arbejder med sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, arbejdsfastholdelse og det rummelige arbejdsmarked, og har særlig viden indenfor ergonomi, belastninger på bevægeapparatet og bevægeapparatets sygdomme.

11. Akutmodtageafdelinger

På akutte modtagelser (FAM og AMA) findes store opgaver for ergoterapeuter. På fremtidens akutte modtagelser (FAM) findes store og vigtige opgaver for ergoterapeuter, som kan vurdere, om patienter er selvhjulpne, og hvad der er brug for, så borgere eksempelvis ikke behøver at blive indlagt.

Læs mere på www.etf.dk/ergoterapi-og-sygehuse

12. Håndterapi

Ergoterapeuter arbejder med rehabilitering af patienter med akutte håndskader, samt patienter der har fået foretaget operationer for lidelser i hånd og underarm. 

13. Forskning og udvikling

Den almindelige samfundsudvikling – herunder demografi, økonomi og teknologi – medfører øgede krav om beskrivelse og dokumentation af ydelser samt effekten af disse. Ergoterapeuter arbejder med forskning, kvalitetsudvikling og evidensbasering for at sikre et højere kvalitetsniveau og større effekt af den ergoterapeutiske indsats.

Forskning i ergoterapi er en nødvendig drivkraft i udviklingen. Stadig flere ergoterapeuter arbejder med forskning. Udviklingsterapeuter sikrer f.eks. den faglige supervision og udvikling af medarbejdergruppen. Samtidig er de garanter for den faglige udvikling og kvalitetssikring indenfor ergoterapi. På den måde skabes mulighed på ergoterapifagets udviklings­potentialer – til gavn for såvel brugere som medarbejdere.

Jeg var slet ikke klar over, at den hjælp som jeg fik af ergoterapeuten, fandtes i kommunen. Det var fantastisk at opleve.
Marianne, der har sclerose.

14. Kræft og palliation 

Palliation er den professionelle indsats for at forebygge og lindre lidelser for mennesker ramt af livstruende sygdom (f.eks. lungesygdom eller kræft). I den palliative fase kan menneskers behov forandre sig meget hurtigt, og derfor tilpasses den ergoterapeutiske indsats løbende efter borgerens og eventuelt pårørendes behov og ønsker. 

15. Undervisning

Ergoterapeuter underviser på ergo­terapeutuddannelserne i Danmark, som ligger syv steder i landet. Herudover underviser ergoterapeuter på uddannelserne til såvel social- og sundhedshjælper som social- og sundheds­assistent. Endelig er mange ergoterapeuter fra praksis ansat som kliniske undervisere, dvs. de underviser ergoterapeutstuderende, som er ude i kortere eller længerevarende praktikker.

16. Dysfagi 

Undersøgelse og behandling af personer, der har synke-spise problemer (dysfagi), er et ergoterapeutisk specialistfelt. Dysfagi kan ses hos personer i alle aldersgrupper f.eks. ved hoved-hals kræft, hjerneskade, sclerose eller hos ældre personer. Ergoterapeuten vurderer graden af dysfagi ud fra en undersøgelse af ansigt, mund og svælg og planlægger genoptræningen herudfra. Der vurderes behov for f.eks. specifik oral motorisk træning, modificeret konsistens af mad og drikke, hjælp under måltidet, speciel hoved-/kropsstilling under måltidet for at undgå at personen får noget i den gale hals eller instrumentelle undersøgelser af synkefunktionen. En sikker synke- og spisefunktion er vigtig i forhold til både frie luftveje, tilstrækkelig ernæring, deltagelse i socialt samvær og livskvalitet. Ergoterapeuten er central i det tværfaglige team omkring personer med dysfagi, da terapeuten har fokus på helhedsperspektivet på personens synke-spiseproblem. Ergoterapeuten ser ikke kun spisning som en fysisk færdighed. Måltidet er også et vigtigt middel til at etablere, fastholde og udvikle social kontakt.

17. Lungerehabilitering

Mennesker med KOL oplever begrænsninger i deres daglige aktiviteter i hverdagen på grund af åndenød og nedsat energi. For at opretholde det aktivitetsniveau, som den enkelte ønsker, er ergoterapi vigtig såvel i tidlig fase for at forebygge begrænsninger i hverdagen som i senere faser, hvor særligt energibesparende principper og kompensering ved hjælp af hjælpemidler er relevante og nyttige metoder.

Senest opdateret: 23. november 2015