Udskriv

Søg

Hverdagsmesteren

Carl Emil og Else

Del på: 

4-årige Carl Emil virkede uopdragen og fyldte så meget i børnehaven, at de andre børns forældre talte om ham i krogene. Pædagogerne og hans forældre kontaktede PPR, hvor ergoterapeut Else Nyborg Christensen forklarede, at det handlede om den lille drengs sansebearbejdning. Via en “sensorisk profil” fik hun dem til selv at sætte ord på Carl Emils udfordringer – og finde løsninger.

Hvordan sørger vi for, at Carl Emil kommer godt ind i gruppen, når han møder om morgenen? Og hvordan får vi ham til at fortsætte sine aktiviteter, når de andre børn kommer tilbage fra skoven om eftermiddagen?

Sådan lød de to centrale spørgsmål, som Carl Emils forældre og pædagogerne i hans børnehave skulle finde løsninger på i deres fælles indsats for at tackle de udfordringer, som den 4-årige dreng bød dem.

Selv om Carl Emil både er kendt som en humoristisk, empatisk, betænksom og kærlig dreng, var det alt andet lige de negative sider i hans adfærd, der dominerede. Han optrådte uhensigtsmæssigt, uforudsigeligt og udadreagerende, og i børnehaven var de andre børns forældre begyndt at tale om ham i krogene. Han fyldte meget og virkede – i deres øjne – uopdragen.

Omgivelserne skal lære

Det var i korte træk det billede, specialergoterapeut Else Nyborg Christensen blev præsenteret for, da forældrene og pædagogerne involverede hende i indsatsen omkring Carl Emil.

Else Nyborg Christensen er leder af det ergoterapeutiske team i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Herning Kommune og er vant til at håndtere det, de fleste omtaler som “problembørn”. Og det var hende, der i efteråret 2013 guidede de voksne i Carl Emils liv hen til det punkt, hvor de ikke længere så den lille dreng som en udfordring, men kunne knække koden til at øge hans trivsel i børnehaven.

- Da børnehaven og Carl Emils forældre henvendte sig til mig, hørte jeg om en dreng, der havde det svært med sociale relationer. Der opstod ofte konflikter omkring ham, og det skete tit, at han slog eller sparkede de andre børn. Han reagerede på lyde, han blev især overgearet, når han var træt, og han optog tit al pædagogernes tid, fortæller Else Nyborg Christensen.

Hun var ikke i tvivl om sin tilgang til opgaven og fiskede uden tøven en “sensorisk profil” frem fra sin værktøjskasse. Det er et ergoterapeutisk redskab, som Else Nyborg Christensen har brugt adskillige gange: Ved at analysere det enkelte barns adfærd kan man forstå barnets såkaldte “sansebearbejdning”. Og ud fra den forståelse kan barnets omgivelser lære, hvordan de skal håndtere barnet.

- I virkeligheden behøver vi slet ikke møde eller tale med det pågældende barn. Den sensoriske profil bliver nemlig til på baggrund af det billede, barnets omgivelser tegner. Det er dét billede, jeg bruger til at vise, hvordan de hjælper barnet til at mestre hverdagen bedre, siger Else Nyborg Christensen.

 
Da børnehaven og Carl Emils forældre henvendte sig til mig, hørte jeg om en dreng, der havde det svært med sociale relationer. Der opstod ofte konflikter omkring ham, og det skete tit, at han slog eller sparkede de andre børn. Han reagerede på lyde, han blev især overgearet, når han var træt, og han optog tit al pædagogernes tid.
Else Nyborg Christensen, specialergoterapeut

Det er ikke barnets skyld

Hun har altså aldrig talt med Carl Emil. Men før hun gik i gang med at udarbejde den sensoriske profil, brugte hun som altid en times tid på at observere ham i børnehaven for at se ham i samspil med det miljø, som han forventes at begå sig i.

Else Nyborg Christensen interviewede de voksne ud fra et spørgeskema, og de blev også bedt om at beskrive drengens styrker, hans vanskeligheder og de områder, hvor de mente, man kunne hjælpe ham.

De fortalte også, hvad de gjorde for at kompensere for disse vanskeligheder – og det var meget tydeligt, at Carl Emil fungerede bedst, når der var ro omkring ham. Pædagogerne pegede blandt andet på, at han havde svært ved at fungere i større grupper. Og forældrene nævnte, at deres dreng var tynget af konflikterne og tit bebrejdede sig selv de tilspidsede situationer med ordene “men jeg kunne ikke lade være”.

- Den skyld skal man tage væk fra barnet, understreger Else Nyborg Christensen.

Mindst mulig indgriben

I den sensoriske profil hæftede hun sig eksempelvis ved Carl Emils uhensigtsmæssige reaktioner, når der skete “pludselige skift” i hans hverdag. Med afsæt i blandt andet den analyse holdt hun møde med børnehavens leder og Carl Emils kontaktpædagog og bad dem lave en liste over jævnlige udfordringer i deres arbejde med Carl Emil. De endte på 12 punkter – og ud fra dem skulle de vælge de to udfordrin ger, de oplevede som de vigtigste at gå videre med.

Og det var her, de sad tilbage med spørgsmålene om – og selv fandt løsninger på – hvordan de ud fra den nye viden fra den sensoriske profil kunne forbedre hans ankomst om morgenen og fastholde ham i aktiviteter om eftermiddagen.

- Sagen med Carl Emil er et godt eksempel på, hvordan vi griber mindst muligt ind i et barns liv. Carl Emil ved ikke, vi har kigget på ham og lavet en sensorisk profil. Men forhåbentlig oplever han, at de voksne af en eller anden grund forstår ham og hans behov på en ny måde, som betyder, at han kan mestre hverdagen bedre.

Den ergoterapeutiske indsats

Ergoterapeut Else Nyborg Christensen observerer Carl Emil i børnehaven for at se de fysiske og sociale omgivelser, han forventes at kunne begå sig i. Hun har udarbejdet en sensorisk profil og holdt møde med forældre samt to pædagoger fra børnehaven.

Efterfølgende har hun mødtes med stuepædagogen og institutionslederen, hvor oplevede aktivitetsproblemer prioriteres ud fra det ergoterapeutiske redskab COPM.

article-5-2.jpg
 
I virkeligheden behøver vi slet ikke møde eller tale med det pågældende barn. Den sensoriske profil bliver nemlig til på baggrund af det billede, barnets omgivelser tegner. Det er dét billede, jeg bruger til at vise, hvordan de hjælper barnet til at mestre hverdagen bedre.
Else Nyborg Christensen

De to problematikker, som var af størst betydning for pædagogerne at gøre noget ved, er udvalgt og omformuleret til helt konkrete mål. De to fokusområder er vurderet mht. udførelse og tilfredshed. Børnehaven har samarbejdet med forældrene om arbejdet hen imod målene og holdt et opfølgende arbejdsmøde. Her er målene evalueret, og udførelse og tilfredshed er også evalueret igen.

Hele stuepersonalet har fået en gennemgang af den sensoriske profil, og kontaktpædagogen har givet kol-legerne indsigt i de mål og metoder, der er arbejdet med. Der bliver også talt om, hvordan der til den tid kan ske en god overlevering ved skolestart. Yderligere har Else Nyborg Christensen været i kontakt med Carl Emils mor, der gerne vil have ideer til eftermiddagsaktiviteter, når drengen kommer hjem fra børnehave.

Det er de voksne omkring barnet, der står for at skabe forandringen. Den ergoterapeutiske ydelse er at give viden om den sensoriske profil og om, hvilke principper den kan give for indretning af miljø og tilpasning af aktiviteter. Endvidere er det ergoterapeutens opgave at lede den proces, der får de voksne til at finde handlemuligheder og nye veje at gå i for- hold til at skabe trivsel for Carl Emil.

Casen er et eksempel på mindst mulig indgriben i et barns liv, idet Carl Emil ikke ved, at der er kigget på ham eller at der er udarbejdet sensorisk profil. Forhåbentlig oplever han, at de voksne af en eller anden grund forstår ham og hans behov på en ny måde, som gør deltagelse og mestring i hverdagen muligt for ham.

Senest opdateret: 23. november 2015